Jorden - den blå planet
Jordens befolkning
Solen - den lokale stjerne

Planeterne i vores solsystem - arrangeret efter afstand fra Solen

Merkur er den planet der ligger tættest på Solen. Afstanden fra Jorden er ca. 58 mio. kilometer Da Merkur ligger tæt på Solen er lysstyrken her betydelig større end på Jorden. Merkurs atmosfære er utrolig tynd og består af meget hydrogen og helium. Trykket på overfladen er kun en 100 mia. del af Jordens. Magnetfeltet på Merkur er 100 gange større end Jordens og dens massefylde er nogenlunde som Jordens. Merkur kan ofte ses på himmelhvælvingen uden brug af kikkert. Merkur er ca. 287 gange mindre end Solen og knap 3 gange mindre end Jorden.  Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk

Venus er den 2. planet fra Solen. Planeten er dækket af en meget tyk atmosfære som hovedsageligt består af kuldioxid. Pga. det store indhold af kuldioxid er temperaturen på Venus temmelig høj (+475 °C). Foruden det store kuldioxidindhold er dens atmosfære fyldt med argon, neon, kvælstof og noget hydrogen. Lufttrykket på overfladen er målt til 90 atmosfæres tryk, hvilket svarer til et tryk på ca. 1 km havdybde. Med den kraftige temperatur hører også gevaldige storme til. Disse er medvirkende til at overfladen på Venus er ret plan og flad. Planeten er næsten lige så stor som Jorden og 115 gange mindre end Solen.

Jorden er den 3. planet fra Solen og anslås at være ca. 4,5 milliard år gammel. Jordens atmosfære består hovedsagligt af tre gasser: kuldioxid, nitrogen og oxygen. Den kaldes for den blå planet, fordi ca. 7/10 af dens overflade er dækket af vand. De tidligste organismer på Jorden dannedes netop her, for ca. 700 mio. år siden. De første landdyr så dagens lys for små 350 mio. år siden og pattedyrene udviklede sig for 225 mio. år siden. Jordens afstand til Solen er 149.600.000 km. Lyset er ca. 8 minutter om at nå fra solen og ned til jorden, selvom lyset bevæger sig med 300.000 km/sek.  Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Omkring Jorden roterer Månen i en afstand af 384.400 km

Mars er planeten, der af mange er kendt som den Røde planet. Man ved med sikkerhed at planeten indeholder vand. Både i Mars tynde atmosfære, som indeholder lidt kuldioxid og ilt, men også på den isdækkede pol. Trykket på Mars er kun 1/100 del af Jordens tryk og temperaturerne svinger fra +15 til -123 °C.

Jupiter er den første af de såkaldt ydre planeter. Den er 317 gange tungere end Jorden, til trods for, at dens opbygning mest består af gasarter som hydrogen og helium. Den inderste kerne er lavet af fast stof, muligvis jern under ekstremt tryk. Jupiters enorme tyngdekraft menes at være årsag til, at Jorden ikke så ofte er blevet ramt af kæmpestore kometer og derved virker Jupiter som en slags beskyttelsesskjold af Jorden. Ved ækvator raser en hvirvelstorm, hvori man ser den Røde Plet.  Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Jupiters ring er tynd og lyssvag. Der er to lag og de består af mørke støvkorn på størrelse med røgpartikler. De to lag bliver kaldt henholdsvis hovedringen og haloringen.
Jupiter har 16 måner omkring sig. De største af månerne hedder Io, Europa, Ganymede og Gallisto - de 4 måner kaldes også for Galileiske måner efter den italienske astronom Galileo Galilei, 1610. De 12 øvrige er ganske små - Metis, Adrastea, Amalthea, Thebe, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasipha, Sinope og den mindste Leda på kun 8 km i radius.

Saturn er solsystemets næststørste planet, nok en af de kendteste pga. det smukke ringsystem, hvoraf nogle er isbjerge, som tydeligt kan ses, selv med en mindre kikkert. Lyset er 43 minutter om at nå hertil. Saturn er også en gasplanet og har en kerne bestående af et stort klippestykke. Saturns overflade er stribet, fladtrykt og temperaturen er ca. 12.000 grader varm. Saturn har ligesom de andre ydre planeter tilknyttet mindst 21 måner - den største af Saturns måner er Titan. Titan for lille til at kunne fastholde en atmosfære, men på grund af den lave temperatur (-170 °C) har Titan mulighed for at holde fast på den. Når det bliver koldere bevæger molekylerne sig langsommere, så det er nemmere at holde på atmosfæren. Titans atmosfære minder meget om den unge Jords atmosfære. Ca. 90% af Titans atmosfære består af kvælstof og 9% af Metan, den sidste procent består af forskellige andre gasser undtagen ilt.   Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Saturns ringe er meget lyse og brede og kan ses i et teleskop og med en kraftig kikkert. Titan har en atmosfære, som ligner den unge Jord.

Uranus - det tager lyset ca. 2½ time at komme hertil fra solen og lysstyrken er meget kraftigt formindsket. Uranus indre menes at bestå af tre lag klippearter og jern. Der eksisterer et 10.000 km dybt hav af flydende ionholdigt vand. Planetens skorpe menes at bestå af hydrogen og helium. Uranus har 15 måner. De er alle kraterdækkede og med overfladetemperaturer på omkring -220 °C. En af månerne, Miranda, har en særlig spændende geologi. Der findes en 20 km dyb kløft med næsten lodrette skrænter og tre store områder med et særligt rillet landskab. Øvrige måner: Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda, Puck, Ariel, Umbriel, Titania og Oberon
Uranus ringe er meget mørke. hvilket man opdagede, da Uranus passerede forbi en stjerne. Ringene skyggede for lyset så man kunne tælle op til 11 stykker.

Neptun er den næst yderste planet og ligger 4,5 mia. km væk. Det tager lyset mere end fire timer at nå fra Solen og ud Neptun.
Neptun har store cyklonstorme, hvor vindhastigheder på over 600 km/t ikke er unormalt og der er et kraftigt magnetfelt rundt om planeten. Neptuns atmosfære er fortrinsvis metangas.
Planeten har otte måner. Bl.a. den store måne Triton, der er 2.700 km i diameter, med en overflade fyldt med vulkaner. Månen er det koldeste legeme i solsystemet. Overfladetemperaturen på Triton er -235 °C.  Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Neptuns ringe har fire lag. To brede og to smalle. Den ene brede ringe har en bredde på 11.000 km. Den anden brede ring, som ligger imellem de to smalle ringe, har bredde 5.500 km. De to smalle lysere ringe består af meget mørke partikler.

Pluto er den sidste planet i solsystemet, som indtil 1930 var uopdaget. Lyset er ca. fem timer om at nå hertil og lyset så svagt, at der er mørkere end om natten på Jorden i måneskin. Man mener, at planeten sandsynligvis er blevet indfanget af vor sols tyngdekraft og derfor stammer fra et helt andet solsystem. Fakta, der bakker denne teori op er, at dens bane omkring Solen er helt forskellig fra de otte øvrige planeter. Således gør dens bane det pudsige, at den ikke altid er den yderste planet. Og dens størrelse passer heller ikke ind i systemet. Da Pluto har mindst en måne og også har en atmosfære, er det usandsynligt at den blot er en asteroide eller en undsluppen Neptun-måne. Temperaturen på Pluto er -230 °C. Altså tæt på absolutte nulpunkt.
Pluto har en måne, kaldet Charon, der blev opdaget i 1978. Dens overflade er anderledes end Plutos og synes at være dækket af almindeligt is af vand - i modsætning til Plutos, der er dækket af metan is.

	Ønsker du flere hits på din hjemmeside? klik her	Senest opdateret: tirsdag den 03. januar 2012 Siden er fremvist:	Copyright © 2003-2012 www.glemsom.dk. Kopiering og gengivelse af tekst uden tilladelse er ikke tilladt jf. gældende lovgivning. Den lille Lommebog på Internettet fralægger sig ethvert ansvar ved fejl på siderne

www.mitchi.dk www.knaldtilbud.dk www.slagtilbud.dk www.mirakelpriser.dk www.sparsom.dk www.webrotation.dk www.diodenet.dk www.lowenergy.dk www.lowpower.dk www.lysshop.dk www.softlight.dk www.blichfang.dk www.lommebog.dk www.thorningby.dk www.fjordnorge.dk www.livida.dk www.yasmina.dk www.jotne.dk www.scantrold.dk www.glemsom.dk www.kiksetjulelys.dk www.lysshoppen.dk www.fotoalarm.dk