|
| |
Kompas - find nord
Et verdenshjørne er en af
de fire geografiske hovedkompasretninger:
- Nord som er op på en globus
- Syd som er ned på en globus
- Øst som er til højre på en globus
- Vest som er til venstre på en globus
Desuden kan man tale om yderligere to retninger, nemlig:
- Zenit som er retningen lodret opad
- Nadir som er retningen lodret nedad
Magnetisk Kompas
Et magnetisk kompas fungerer ved at måle Jordens magnetfelt. Det består af en
magnet der er hængt op så den kan dreje uhindret rundt i det vandrette plan
(kompasrosen). På grund af magnetfeltet omkring Jorden vil magneten orientere
sig med sin nord- og sydpol pegende mod Jordens magnetiske poler.
Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Et magnetisk kompas peger ikke direkte mod den geografiske nordpol pga. disse
fejl, der nogle gange kaldes for kompassets misvisning:
Magnetisk deklination skyldes at jordens magnetiske nordpol ikke er
sammenfaldende med jordens geografiske nordpol. Misvisning er vinkel-forskellen
mellem retningen mod den geografiske og den magnetiske pol set fra et givet
punkt. Misvisning er ens på alle kurser, men er forskellig på forskellige steder
på jorden og ændrer sig over tid pga. det igangværende polvending. Den
magnetiske nordpol er pt. beliggende i det nordvestlige Canada men flytter sig
hvert år nærmere nordpolen. På et land- eller søkort kan man indtegne såkaldte
isogoner, som er kurver, der forbinder punkter med samme deklination.
kompasretninger
Kompasset er inddelt i 360 grader. Hver grad er igen inddelt i 60 minutter og
hvert minut i 60 sekunder. En retning kan altså hedde 30 grader 55 minutter 25
sekunder - det skrives 30°55’25”. Denne fine inddeling benyttes mest i
navigation af skibe og fly.
Kompasrosen, som den stadig bliver brugt i mindre kuttere og små skibe, har
sikkert sine rødder helt tilbage til vikingernes pejleskiver. Pejleskiverne var
inddelt i 32 streger og underinddelt i fire streger, idet hver af disse streger
dog igen er inddelt i fjerdedele.
Da kompasrosen har 32 streger, er hver streg på 360/32 = 11,25 grader. Hvis man
altså vil omregne en pejling som for eks. NV til N 3/4 N til grader, må man
finde ud af, hvor mange streger man fra nord passerer for at nå til pejlingen.
Antallet af streger skal så ganges med 11,25 for at få kursen i grader. Her
bliver det 29,75 streger, og pejlingen bliver altså 29,75x11,25 = 334,69 grader.
| Navn |
Forkortelse |
Grader |
Nygrader |
| Nord |
N |
0° |
0 gon |
| Nordnordøst |
NNØ |
22,5° |
25 gon |
| Nordøst |
NØ |
45° |
50 gon |
| Østnordøst |
ØNØ |
67,5° |
75 gon |
| Øst |
Ø |
90° |
100 gon |
| Østsydøst |
ØSØ |
112,5° |
125 gon |
| Sydøst |
SØ |
135° |
150 gon |
| Sydsydøst |
SSØ |
157,5° |
175 gon |
| Syd |
S |
180° |
200 gon |
| Sydsydvest |
SSV |
202,5° |
225 gon |
| Sydvest |
SV |
225° |
250 gon |
| Vestsydvest |
VSV |
247,5° |
275 gon |
| Vest |
V |
270° |
300 gon |
| Vestnordvest |
VNV |
292,5° |
325 gon |
| Nordvest |
NV |
315° |
350 gon |
| Nordnordvest |
NNV |
337,5° |
375 gon |
Solkompas
Vikingerne anvendte
et såkaldt solkompas. Det bestod af en retningsinddelt skive, en skyggepind og
en kurve, der viste skyggens gang på forskellige breddegrader. Kurven var afsat
på skiven ved at tegne skyggens vandring over året på land. Når man holdt
solkompasset lodret og drejede det til skyggepinden ramte skyggekurven, kunne
man aflæse verdenshjørnernes retning på den retningsinddelte skive. Ved hjælp af
bl.a. solkompasset kunne man hjemmevant navigere mellem Norden, Færøerne, Island
og Grønland.
Find Nord
Nordstjernen
Nord kan findes ved hjælp af Nordstjernen og Karlsvognen, som de fleste
kender . Hvis man trækker en linie gennem de bagerste to stjerner i Karlsvognen,
og ganger afstanden med fire-fem stykker og lægger det til linien, vil man ramme
lige i Nordstjernen.
Nordstjernen ligger kun ca. 1 grad fra jordens nordpol og kaldes i øvrigt
Polaris.
Nord, Syd, Øst og Vest
Solen kan bruges til at finde nord og syd. Hvis man vender sig mod solen kl.
12 (sommertid kl. 13), midt på dagen, kigger man mod syd.
Kirketårne
På næsten alle kirker i Danmark vender tårnet mod vest. Der er dog et par
undtagelser - bl.a. Kregme Kirke og enkelte andre kirker i Danmark.
Myretuer
Myretuer kan ligge over det hele i skoven, men ofte ligger de i udkanten
(mod syd) Solen rammer den side af skoven næsten hele dagen, så der er der
varmest, hvilket myrerne foretrækker.
Mos på træet
Solen bevæger sig fra øst mod syd og går ned i vest. Det vil sige, at der på
nordsiden af f.eks. et træ eller en sten, aldrig er direkte sol. Der er der
oftest fugtigt, på grund af skyggen og det giver god mulighed for, at mos kan
vokse der.
Ur
Du kan finde de fire verdenshjørner ved hjælp af et nøjagtigt ur med visere
(analogt).
Før middag (kl.12 - sommertid kl. 13) lader du timeviseren (den lille viser) pege mod solen og
halverer afstanden mellem timeviseren og 12 på uret. Denne retning er syd.
Efter middag (kl.12 - sommertid kl. 13) lader du igen timeviseren pege mod solen og du finder syd
ved at halvere afstanden mellem kl. 12 på uret og timeviseren.
| |
|
