|
Dine informationer på Internettet
Internet ordbog
"Spam" - problemet med uønskede e-mails
Begrebet "spam" er en betegnelse for den situation, hvor man som e-mail
bruger modtager en større mængde uønskede e-mail. Indholdet af disse mails vil
typisk være reklamer for kommercielle hjemmesider og pornohjemmesider. Kædebreve
er også spam. Det er ulovligt i Danmark at sende kommercielle reklamer i
uønskede e-mails. Forbudet er imidlertid svært at håndhæve, da mange e-mails
kommer fra USA, hvor forbudet ikke gælder.
Hvordan virker spam ?
E-mail bliver distribueret gennem mailservere via den såkaldte SMTP-protokol. En
mailserver kan udføre en proces kaldet "relaying", hvilket betyder, at serveren
er i stand til at videresende e-mail til en anden mailserver, uden at hverken
afsender eller modtager er tilknyttet den pågældende mailserver. Det kan med
andre ord lade sig gøre at sende en e-mail i en andens navn. Endvidere er det
muligt at sende et større antal e-mail til vilkårlige modtagere og endda med
vilkårlige afsendere. Det er faktisk muligt at lave et script, som kan generer
tusindvis eller endog millioner af ikke-eksisterende e-mail adresser. Det følger
heraf, at det kan være svært at finde bagmændene bag udsendelse af de uønskede
e-mails.
Hvis man ikke er forsigtig med, hvad man tilmelder sin e-mail adresse til, vil
man hurtigt opdage, at man modtager en større mængde e-mail og nyhedsbreve som
man aldrig har bestilt. Flere steder på Internet fungerer på den måde, at man
videresender e-mail adresser på brugere, som har tilmeldt sig til en eller anden
tjeneste. Der er en del firmaer og organisationer, som vil betale for at få
mail-adresser, de kan sende reklame eller informationer til.
Hvad kan man gøre for at undgå spam?
Vær kritisk med hvem du giver din e-mailadresse
Som privat PC-bruger gælder det om at beskytte sin e-mail adresse. Man
bør overveje hvilke forskellige tilbud og nyhedstjenester, man tilmelder sig.
Erfaringen viser, at tilmelder man sig ukritisk "gratis tilbud" i forbindelse
med fx pornografiske sider, så vil man efterfølgende relativt hurtig modtage
mails fra udbydere, man ikke selv har haft kontakt til. Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Brug en alternativ e-mailkonto, når du bruger
ukendte hjemmesidetilbud.
Hvis du bruger en gratis e-mailkonto til at registrere dig på eksempelvis
nyhedsgrupper, beskytter du at din personlige e-mailkonto.
Forsøg ikke at framelde dig en spam-service
Mange uønskede e-mails oplyser, at man kan framelde sig servicen ved at sende
sin e-mailadresse til en given adresse. Hvis man bruger denne mulighed, er man
næsten sikker på blot at blive registreret og få tilsendt endnu mere spam.
Svar ikke på kædebreve
Modtager man et kædebrev, så bør man undlade at videresende dette. På
denne måde undgår man at indgå som led i en "spamkæde".
Sæt filter på dit e-mailprogram
De fleste mailprogrammer giver mulighed for at ekskludere visse afsendere. Den
er muligt at indstille sit mailprogram til at udelukke samtlige e-mails fra
"ukendte" afsendere. Dette bevirker dog også, at man ikke vil kunne modtage
mails fra eks. venner eller familiemedlemmer, som endnu ikke er registreret i
adressebogen. Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Hvor kan man klage over
uønskede e-mails
Det er muligt at spore hvilken internetudbyder den uønskede e-mail er sendt fra.
Det er imidlertid ofte en helt uskyldig udbyder, som er blevet udnyttet, og de
er med allerstørste sandsynlighed allerede opmærksomme på problemet.
Det er også muligt at sende en klage direkte til e-mailadressen på den uønskede
e-mail, men det siger sig selv, at det ikke gør megen nytte. Modsat kan man
risikere at modtage endnu mere spam.
Nyttige links

|