|

















| |
Derfor hedder tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems.
Tallene er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve,
tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve.
Tallene ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve.
Der er i alle disse tal tale om en sneseberegning, hvor et tal ganges med tyve
(en snes).
De anderledes tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner
grundtallet minus en halv: halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte, som
betyder '1½, 2½, 3½, 4½'.
I dag overlever kun halvanden som selvstændigt
ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:
Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
50 - Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange
20'.
60 - Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
70 - Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange
20'.
80 - Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
90 - Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.
Umiddelbart kunne man tro at tallet fyrretyve med den forkortede form havde
noget med fyrre tyve at gøre, men det er ikke korrekt.
Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet
fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.

| |
|