|
| |
Koen - og dens fire maver
Køer som stille og roligt ligger eller står og tygger
drøv er et meget almindelig syn i staldene eller på marken om sommeren. Koen er
det man kalder for en drøvtygger.
Det betyder, at den i første omgang ikke tygger sit foder
særlig godt, men senere gylper det op og tygger det igen. Det gør den for bedre
at kunne udnytte alle foderets næringsstoffer.
- Vommen
Når koen æder, kommer foderet først ned i vommen. Vommen er
den største mave og kan rumme ca. 200 liter. I
vommen lever der mikroorganismer (bakterier, svampe og encellede organismer)
og disse udfører den første nedbrydning af foderet.
Det er i vommen, der udvikles store mængder gas (CO2 og NH4),
som koen bøvser op. Vommens pH-værdi er knap 7.
Det er fra vommen, at foderet gylpes op,
når koen tygger drøv. Når koen har ædt lægger den sig
ofte ned og tygger drøv. Det gør den i op til 9 timer i døgnet.
- Netmaven
Når foderet er tygget tilstrækkelig mange gange, er det findelt så meget at
det kan gå videre gennem netmaven, som sorterer foderet, så kun det mest
findelte materiale passerer videre til bladmaven.
- Bladmaven
Bladmaven har en stor overflade, hvor det meste vand optages fra foderet og
går over i blodet.
- Løben Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Løben svarer til maven hos os og her udskilles saltsyre, så bakterierne og
svampene fra plantedelene dræbes.
Surhedsgraden
falder til omkring 2 i pH. Plantefoderet er nu så nedbrudt, at det kan
optages i tarmene som næringsstoffer for koen.
Koen æder normalt både hjemmeavlet og indkøbt foder. Foderet kan
opdeles i grovfoder, tilskudsfoder og biprodukter.
Grovfoder: Roer, frisk græs, græsensilage, helsædsensilage (majs, byg, ært,
hvede) og halm.
Tilskudsfoder i form af: korn, sojaskrå, rapskager, kraftfoder - og biprodukter fra: melasse (sukker), kartoffelpulp (kartoffelmel), mask
(ølbrygning), majsbærme (whiskyfremstilling), sojaskaller (sojaolie).
Efter slagtning af koen anvendes maverne til kallun, der bl.a. anvendes som
ekstrafoder til hunde
| |
|
