|
| ||||||
|
Janteloven Om Janteloven jante subst. -n, -r, -rne: lille blyknap til at spille klink med; foragteligt om penge i almindelighed; (slang) en mønt, f.eks. en krone. Eksempler: jeg har ikke en jante; hun fortjente hver en jante; stik mig lige et par janter! j/ant+e: egentlig 'en flad blyknap af ringeste værdi i klinkspil'; vist forkortelse af blyjante omdannet af blyant (idet en blyant oprindeligt indeholdt bly ligesom blyknappen). Jantelov subst. -en: det forhold at folk, især i mindre samfund, holder hinanden nede og ikke tillader nogen at gøre sig bemærket for dygtighed osv. j/ant/e+lov første led jante-: det fiktive bynavn Jante i Aksel Sandemoses roman En Flygtning krydser sit Spor (1933); vel efter jante 'noget af ringe værdi' egentligt 'en flad blyknap af ringeste værdi i klinkspil'. Janteloven: begreb, skabt af Aksel Sandemose i En flygtning krydser sit spor (1933). I denne selvbiografiske roman skildrer Sandemose under navnet Jante sin fødeby Nykøbing Mors i begyndelsen af det 20. århundrede som et åndeligt torturkammer, hvor alle kæmper indædt for at holde hinanden nede. Janteloven har ti bud, men de er i virkeligheden alle ens: Du skal ikke bilde dig ind, at du er noget. Enhver er selv offer for Janteloven og bruger den nådeløst mod de andre. Byen fremstår som én stor kollektiv neurose; men Sandemose indrømmer selv i bogens sidste kapitel, at neurosen først og fremmest er forfatterens egen. Jante er et almindeligt, noget knugende provinsmiljø, set gennem et rigt begavet, fantasifuldt, men også yderst sårbart sind. Såvel nykøbingensere som samtidige fra mange andre skandinaviske provinsbyer har dog hævdet, at Jante er truffet på kornet og at Janteloven er en dræbende realitet. Sandemose føjede til de ti bud en "straffelov", der lyder: Du tror måske ikke, at vi ved noget om dig? Med denne forblommede trussel kues enhver, der viser tilbøjelighed til at hæve sig over den grå masse. Sandemose, Aksel (1899 - 1965): egentlig Axel Nielsen;
dansk-norsk forfatter. Debut 1923 med Fortællinger fra Labrador; derefter
kom bl.a. Klabavtermanden (1927; filmatiseret 1969) og Ross Dane
(1928) på dansk, inden Sandemose 1930 bosatte sig i Norge. Hans senere
forfatterskab er på norsk. I romanerne indskydes bestandig erindringer,
associationer og tilbagespring i handlingen; drivkraften er en higen efter at
finde et psykologisk mønster bag om menneskers irrationelle handlinger. En
sømand går i land (1931; dansk 1962), hovedværket En flygtning krydser
sit spor (1933; dansk 1938), med den berømte Jantelov, og Der stod
en bænk i haven (1937) har samme motiv: et uopdaget mord i en fjern fortid
og de psykologiske tråde, der kan føres tilbage dertil. Den betydelige roman
Det svundne er en drøm udkom først i svensk oversættelse 1944, 1946 på norsk
og dansk. I det sene hovedværk Varulven (1958; dansk 1959) og i
Felicias bryllup (1961; dansk 1962) skildres begivenheder, hvis psykologiske
forudsætninger føres tilbage til 2. verdenskrig. Rejsen til Kjørkelvik
(1954; dansk 1967) og Murene omkring Jeriko (1960; dansk 1961) er
udpræget selvbiografiske. Andre vigtige værker er sømandsromanen Vi pynter os
med horn (1936; dansk 1953), Alice Atkinson og hendes elskere (1949;
dansk 1963) samt den erotiske roman Tjærehandleren (1945; dansk 1963;
filmatiseret 1971). Endvidere lettere romaner som En palmegrøn ø (1950;
dansk 1955) og Mytteriet på barken "Zuiderzee" (1964; dansk samme år).
Posthumt udkom novelleudvalget Dans, dans Roselil (1965; dansk samme år)
samt en række samlinger af artikler, breve og erindringer. |
|
www.mitchi.dk www.knaldtilbud.dk www.slagtilbud.dk www.mirakelpriser.dk www.sparsom.dk www.webrotation.dk www.diodenet.dk www.lowenergy.dk www.lowpower.dk www.lysshop.dk www.softlight.dk www.blichfang.dk www.lommebog.dk www.thorningby.dk www.fjordnorge.dk www.livida.dk www.yasmina.dk www.jotne.dk www.scantrold.dk www.glemsom.dk www.kiksetjulelys.dk www.lysshoppen.dk www.fotoalarm.dk |