|
| |
FN's Menneskerettighedserklæring
Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret
med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets
ånd.
Artikel 2
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne
erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund at race, farve,
køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social
oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal
heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes
jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket
en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab
eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er
begrænset.
Artikel 3
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Artikel 4
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle
former skal være forbudt.
Artikel 5
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende
behandling eller straf.
Artikel 6
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
Artikel 7
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til
lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver
forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en
sådan forskelsbehandling.
Artikel 8
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale
domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som
forfatningen eller loven giver vedkommende.
Artikel 9
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller
landsforvisning.
Artikel 10
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig
behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en
afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en
hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.
Artikel 11
1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for
uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig
retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans
forsvar.
2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund at nogen
handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international
ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke
kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold
blev begået.
Artikel 12
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie,
hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har
ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
Artikel 13
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden
for hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget,
og til at vende tilbage til sit eget land.
Artikel 14
1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra
ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede
Nationers formål og principper.
Artikel 15
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte
nationalitet.
Artikel 16
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse
grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig
og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse
at ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på
samfundets og statens beskyttelse. 
Artikel 17
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Artikel 18
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter
frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i
fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion
eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af
religiøse forskrifter.
Artikel 19
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at
hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele
oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset
landegrænser.
Artikel 20
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne
foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem at en forening.
Artikel 21
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem
frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje
skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige
valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie
afstemningsmåder.
Artikel 22
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans
værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale
foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver
stats organisation og hjælpekilder.
Artikel 23
1 . Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige
og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der
sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent
tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af
sine interesser.
Artikel 24
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning at
arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.
Artikel 25
1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans
families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de
nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde at arbejdsløshed, sygdom,
uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed
under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten
de er født i eller uden for ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.
Artikel 26
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det
mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være
obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for
alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere
undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde
udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende
friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer
og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers
arbejde til fredens bevarelse.
3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn
skal have.
Artikel 27
1 . Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til
kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens
goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der
hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk
frembringelse, som vedkommende har skabt.
Artikel 28
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne
erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldt ud kan virkeliggøres.
Artikel 29
1. Enhver har pligter over for samfundet, der alene muliggør personlighedens
frie og fulde udvikling.
2. Under udøvelsen at sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de
begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig
anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det
formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det
almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De
forenede Nationers formål og principper.
Artikel 30
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller
enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen
handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og
friheder.
Senest opdateret 17. december 2002
| |
|
