|
| |
Vejledning om nye regler i købeloven
Købeloven
Folketinget vedtog den 16. april 2002 et lovforslag om ændring af købeloven.
Formålet med ændringerne i købeloven er at gennemføre forbrugerkøbedirektivet i
dansk ret. Ændringerne får tilbagevirkende kraft for aftaler om salg, der er
indgået den 1. januar 2002 eller senere.
Ændringerne retter sig primært mod køb, hvor en erhvervsdrivende sælger en
genstand til en forbruger, dvs. forbrugerkøb. Det anslås dog, at udvidelsen af
reklamationsfristen fra 1 til 2 år også skal gælde i aftaler om salg mellem
erhvervsdrivende, dvs. handelskøb.
Afsnit, der er markeret med A), vedrører forbrugerkøb og afsnit markeret med
B), handelskøb. Hvor intet er anført, er reglerne fælles for de to typer af køb.
1. Udvidet reklamationsfrist
Fristen for at klage over en mangel forlænges fra 1 til
2 år efter leveringstidspunktet. Dette sker, fordi man ønsker en bedre
forbrugerbeskyttelse, og den erhvervsdrivende kan derfor ikke aftale en kortere
reklamationsfrist med forbrugeren.
- Reklamationsfristen udvides tilsvarende uden for
forbrugerkøb. Dette skal sikre, at en sælger, som har fået en mangelfuld
genstand retur fra køber, kan rette kravet videre mod sin leverandør.
De erhvervsdrivende kan dog aftale en kortere reklamationsfrist, da
reklamationsfristen i handelskøb godt kan fraviges. Som engrossælger kan man
derfor forsøge at aftale med sine erhvervsdrivende kunder, at mangelindsigelser
skal gøres gældende inden for f.eks. 1 år. Som køber og mellemled har man
interesse i at holde fast ved de 2 år for ikke selv at komme i klemme.
2. Er reklamationsretten en garanti ?
Den 2-årige reklamationsret er ikke en 2-årig garanti.
Reklamationsret er retten til senest 2 år efter levering at kræve reparation,
omlevering, afslag eller ophævelse p.g.a. mangler, som var til stede, da varen
blev leveret, herunder skjulte mangler, som først viser sig senere. Det er køber
der skal bevise, at manglen var til stede på leveringstidspunktet, se dog
formodningsreglen nedenfor.
Hvis sælger har givet en garanti, kan køber klage over alle typer fejl og
mangler. Det er i disse tilfælde sælger, der skal bevise, at manglen skyldes
misligholdelse fra købers side. Afvigelse af en garanti forudsætter i øvrigt at
køber gives en væsentlig bedre beskyttelse, end han ellers ville have. En
garanti vil derfor medføre, at der påhviler sælger videregående forpligtelser
end ellers.
3. Formodningsregel
- Ifølge de nye regler formodes en mangel, som viser
sig inden for de første 6 måneder, at have været til stede allerede på
leveringstidspunktet. Derefter er det som hidtil forbrugeren, der skal bevise,
at manglen forelå på dette tidspunkt.
4. Klagefrist
- For at kunne gøre en mangelbeføjelse gældende har
forbrugeren hidtil skulle reklamere over for sælger inden rimelig tid efter,
at han eller hun har eller burde have opdaget manglen. Efter de nye regler vil
en reklamation inden for 2 måneder fra det tidspunkt forbrugeren faktisk
opdager manglen være rettidig, så længe reklamationen er fremsat inden 2-års
fristens udløb.
- I handelskøb skal køber som hidtil reklamere straks,
hvis han vil gøre en mangel gældende over for sælger.
Mangelbeføjelser
Der kan ikke gives nogen entydig definition af, hvad der skal til, for at en
vare kan siges at være mangelfuld.
Der er tale om en mangel, hvis genstanden ikke svarer til, hvad der er aftalt,
eller hvis sælger i øvrigt har givet urigtige eller vildledende oplysninger. Der
foreligger desuden en mangel, hvis sælger har forsømt at give oplysning om
forhold, der har betydning for køberens bedømmelse af genstanden.
- Lider salgsgenstanden af en mangel, kan køber kræve
omlevering, altså levering af en ny vare, eller afhjælpning, d.v.s.
reparation.
Sælger er dog ikke forpligtet til at følge forbrugerens valg, hvis det er
umuligt eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Det må
vurderes fra sag til sag, om der er tale om uforholdsmæssige omkostninger, og
det vil givetvis give anledning til diskussion.
Brugte genstande er i sagens natur umulige at omlevere, ligesom en genstand,
der er udsolgt eller udgået af produktion, ikke kan leveres på ny.
I visse tilfælde kan forbrugeren kræve et passende afslag i prisen eller hæve
købsaftalen. For at der kan kræves afslag, skal der være tale om en
værdiforringende mangel, der ikke er bagatelagtig. Vil køber hæve handlen,
skal der derimod være tale om en væsentlig mangel.
Prisafslag eller ophævelse kan ikke kræves, hvis sælger tilbyder omlevering
eller afhjælpning.
Opfyldes tilbuddet om afhjælpning eller omlevering imidlertidig ikke inden
rimelig tid uden udgift eller væsentlig ulempe for køberen, kan køberen kræve
enten afslag i prisen eller ophævelse. Det samme er tilfældet, hvis såvel
omlevering som afhjælpning er umulig eller vil påføre sælger uforholdsmæssige
omkostninger.
- De nye regler ændrer ikke ved de mangelbeføjelser en
erhvervsdrivende køber kan rette mod den erhvervsdrivende sælger. I store træk
kan køber vælge mellem ophævelse (ved væsentlige mangler) eller forholdsmæssig
afslag.
6. Forbehold
- Lovændringen medfører, at en sælger ikke vil kunne
gøre generelle forbehold for mangler ved salgsgenstanden gældende over for
forbruger.
En sælger kan med andre ord ikke sælge varen, "som den er og forefindes", "som
beset" eller lignende.
Der kan dog tages konkrete forbehold, hvilket især vil få betydning ved salg
af brugte genstande.
- Sælger vil fortsat i handelskøb kunne tage mere
generelle forbehold.
7. Brugte genstande
De nye regler finder anvendelse, uanset om aftalen vedrører salg af nye eller
brugte genstande.
Ved afgørelsen af, om genstanden lider af en mangel, vil man imidlertid inddrage
momenter som salgsgenstandens alder, defektens karakter, forbrugerens anvendelse
af det solgte og lignende. Mangelsbegrebet indeholder således en fleksibilitet,
der gør det muligt at skelne mellem, hvilke kvalitetskrav der kan stilles til
nye og brugte varer.
8. Bestillingskøb
Der er tale om et såkaldt bestillingskøb, hvis salgsgenstanden skal
fremstilles, før den kan leveres til køber.
- Fremover vil der i forbrugerkøb foreligge et
bestillingskøb omfattet af købelovens regler, uanset om det er sælger eller
forbrugeren, der leverer materialet til fremstilling af genstanden.
- I handelskøb er retstilstanden uændret. Et
bestillingskøb vil derfor kun være omfattet af loven, hvis en overvejende del
af materialerne er leveret af den, der skal fremstille genstanden.
9. Køb med installationspligt
Har sælger i forbindelsen med aftalen påtaget sig at installere
salgsgenstanden, kan det som hidtil være afgørende for vurderingen af, om
aftalen er omfattet af købeloven, hvor væsentlig de enkelte elementer i sælgers
forpligtelser er.
- Skal køber derimod selv montere salgsgenstanden,
foreslås det, at sælger skal vejlede køber om varens montering. Tilsidesætter
sælger dette, kan der foreligge en mangel.
Det vil som hidtil også betragtes som en mangel, hvis forbrugeren får
udleveret en instruktionsvejledning, der er udformet på et sprog, som
forbrugeren ikke kan forventes at forstå - også selv om vejledningen er
fejlfri.
- De nye regler indeholder ikke en tilsvarende regel
for handelskøb, men der må antages, at sælger - også over for en
erhvervsdrivende køber - har pligt til i fornødent omfang at vejlede om varens
montering, hvis købere selv skal installere den. Hvis køber er fagmand og må
formodes at have fornødne kendskab til, hvorledes genstanden skal monteres,
gælder vejledningspligten ikke.
Bekendtgørelse af lov om køb
Herved bekendtgøres lov om køb, jf.
lovbekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 1980, med de ændringer, der følger af § 3
i lov nr. 733 af 7. december 1988, § 2 i lov nr. 271 af 2. maj 1990, § 2 i lov
nr. 1098 af 21. december 1994, § 25 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 og lov nr.
213 af 22. april 2002.
Almindelige bestemmelser
§ 1. Denne lovs bestemmelser kommer kun
til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for
indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.
Stk. 2. I forbrugerkøb, jf. § 4 a, kan § 2, stk. 1, § 4 a, § 50, §§ 55-58, §§ 74
og 75, § 76, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, §§ 77-79, § 80, stk. 1, og
§§ 81-87 dog ikke fraviges til skade for køberen.
§ 1 a. Loven gælder for alle køb, bortset fra køb af fast ejendom.
Stk. 2. §§ 72-87 gælder dog kun i forbrugerkøb.
Stk. 3. §§ 5, 10 og 11, § 17, stk. 2, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 44, §§ 47-49 og
52-54 gælder ikke i forbrugerkøb.
Stk. 4. Loven gælder ikke for køb, der er omfattet af den internationale
købelov.
§ 2. Bestilling af genstande, som først skal fremstilles, anses i denne lov for
køb. Uden for forbrugerkøb gælder dette dog kun, såfremt den overvejende del af
de for fremstillingen nødvendige materialer skal ydes af den, der har påtaget
sig fremstillingen.
Stk. 2. Loven gælder ikke for opførelse af bygning eller andet anlæg på fast
ejendom.
Stk. 3. Hvad der i denne lov er bestemt om køb, finder tilsvarende anvendelse på
bytte.
§ 3. Ved køb af genstande, bestemt efter art, forstås i denne lov ikke alene køb
af en vis mængde af en angiven art genstande, men også køb af en vis mængde af
et angivet parti.
§ 4. Ved handelskøb forstås i denne lov køb, som indgås mellem handlende i eller
for deres bedrift.
Stk. 2. Som handlende anses herved enhver, der gør sig til bedrift at afhænde
dertil indkøbte varer, at drive vekselerer- eller bankforretning,
forsikringsvirksomhed, kommissionshandel, forlagsvirksomhed, apotek, beværtning,
håndværk eller fabrik, at overtage udførelse af bygnings- eller anlægsarbejder
eller at befordre personer, gods eller meddelelser. Dog anses ikke som handlende
den, som uden anden medhjælp end sin ægtefælle, sine børn under 15 år og sit
hustyende driver beværtning, håndværk, befordringsvirksomhed eller sådan ringe
handel, hvortil ikke kræves særlig adkomst, eller hvortil borgerskab udstedes
uden betaling.
§ 4 a. Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos
en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig
handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et
forbrugerkøb.
Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i
stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået
eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.
Om bestemmelse af købesummen
§ 5. Er køb sluttet, men intet aftalt om købesummens størrelse, har køberen at
betale, hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt.
§ 6. Er i handelskøb regning (faktura eller nota) tilstillet køberen, og gør han
ikke, så snart ske kan, indsigelse mod den i regningen anførte pris, er han
pligtig at betale denne, medmindre lavere pris oplyses at være aftalt, eller
regningen er åbenbart urimelig.
§ 7. Skal købesummen beregnes efter tal, mål eller vægt, bliver mængden på det
tidspunkt, da faren for salgsgenstandens hændelige undergang går over på
køberen, at lægge til grund for beregningen.
§ 8. Skal købesummen beregnes efter varens vægt, antages indpakningens vægt
(taravægten) at skulle fradrages.
Om stedet, hvor salgsgenstanden skal leveres (leveringsstedet)
§ 9. Sælgeren har at levere salgsgenstanden på det sted, hvor han ved købets
afslutning havde sin bolig. Drev han på dette tidspunkt forretning, og stod
salget i forbindelse dermed, skal levering ske på forretningsstedet.
Stk. 2. Befandt genstanden sig ved købets afslutning på et andet sted end
ovenfor nævnt, og var parterne eller burde de være vidende derom, anses dette
som leveringssted.
§ 10. Skal genstanden af sælgeren forsendes fra et sted til et andet for der at
overgives i køberens besiddelse, anses levering for sket, når genstanden er
overgivet til en fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen fra vedkommende
sted, eller den, hvis afsendelsen sker med skib, er bragt inden for skibssiden.
§ 11. Skal sælgeren besørge genstanden sendt til noget inden pladsens grænser
beliggende sted, anses levering ikke at være sket, forinden genstanden er kommet
i køberens besiddelse.
Om tiden for aftalens opfyldelse
§ 12. Er tid for købesummens betaling eller salgsgenstandens levering ikke
bestemt, og fremgår det ikke af omstændighederne, at opfyldelse skal ske snarest
muligt, skal den ske ved påkrav.
§ 13. Er et tidsrum fastsat for leveringen, har sælgeren ret til inden for
dettes grænser at vælge tidspunktet for leveringen, medmindre det fremgår af
omstændighederne, at spillerummet er fastsat i køberens interesse.
Om retten til at kræve ydelse mod ydelse
§ 14. Er der ikke givet henstand fra nogen af siderne, er sælgeren ikke pligtig
at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtidig betales, og køberen
ikke pligtig at betale købesummen, medmindre salgsgenstanden samtidig stilles
til hans rådighed.
§ 15. Skal genstanden forsendes fra leveringsstedet, kan sælgeren dog ikke i
medfør af bestemmelsen i foregående paragraf undlade at afsende den, men kan
hindre, at den overgives i køberens besiddelse, så længe købesummen ikke er
betalt.
§ 16. Benyttes i handelskøb ved genstandens forsendelse fra leveringsstedet til
bestemmelsesstedet konnossement eller fragtbrev af sådan beskaffenhed, at
sælgeren efter dets udlevering til køberen ikke kan råde over genstanden, skal
købesummen betales mod udlevering af det pågældende dokument overensstemmende
med reglerne i § 71.
Om faren (risikoen) for salgsgenstanden
§ 17. Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller
forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. §§ 9-11).
Stk. 2. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden
inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog
køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er
gået til grunde eller forringet.
Om udbytte af salgsgenstanden
§ 18. Udbytte, som vindes af salgsgenstanden inden leveringstiden, tilkommer
sælgeren, medmindre det med grund kunne påregnes først at ville falde senere.
Stk. 2. Udbytte, som vindes efter leveringstiden, tilfalder køberen, medmindre
det med grund kunne påregnes allerede at ville falde forinden.
§ 19. Køb af aktie omfatter det udbytte, som ikke var forfalden på den tid, da
købet sluttedes.
Stk. 2. Er eller bliver der til aktien knyttet ret til at tegne ny aktie, nyder
køberen godt heraf.
§ 20. Køb af rentebærende skriftlig fordring omfatter de ved købet eller, hvis
senere levering skal finde sted, de ved leveringstiden påløbne, men endnu ikke
forfaldne renter. Fremgår det ikke af omstændighederne, at fordringen er solgt
som usikker, bliver det til renterne svarende beløb at betale i tillæg til
købesummen og samtidig med denne.
Om forsinkelse fra sælgerens side
§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid og skyldes dette ikke køberens
forhold eller en hændelig begivenhed, for hvilken han bærer faren, har køberen
valget mellem at forlange genstanden leveret og at hæve købet.
Stk. 2. Var forsinkelsen eller måtte den af sælgeren forudsættes at være af
uvæsentlig betydning for køberen, kan denne dog ikke hæve købet, medmindre han
har betinget sig opfyldelse nøjagtig til bestemt tid.
Stk. 3. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig, medmindre det alene
er en ringe del af det solgte, som er forsinket.
§ 22. Skal sælgeren levere efterhånden, og finder forsinkelse sted med en enkelt
levering, kan køberen i medfør af foregående paragraf alene hæve købet, for så
vidt angår denne levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers
vedkommende, såfremt gentagelse af forsinkelsen må ventes, eller endog hæve
købet i dets helhed, såfremt dette er begrundet i sammenhængen mellem
leveringerne.
§ 23. Angår købet en bestemt genstand, og bliver denne ikke leveret i rette tid,
har sælgeren at svare skadeserstatning, medmindre det oplyses, at forsinkelsen
ikke kan tilregnes ham.
§ 24. Ved køb af genstande, bestemte efter art, er sælgeren, selv om
forsinkelsen ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare skadeserstatning,
medmindre han har forbeholdt sig fritagelse derfor, eller muligheden af at
opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan
beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i
betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle genstande af den art eller det
parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende.
§ 25. Hæves et køb, og skal erstatning svares i henhold til § 23 eller § 24,
bliver denne i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det
beløb, hvormed prisen for genstande af samme art og godhed som de solgte på
leveringstiden overstiger købesummen. Foretager køberen dækningskøb på
forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet
opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.
§ 26. Er leveringstiden forløbet, og har levering ikke fundet sted, må køberen,
om han vil fastholde købet, på forespørgsel fra sælgerens side uden ugrundet
ophold give meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at kræve
levering. Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen forespørgsel,
dersom han ikke inden rimelig tid meddeler, at han vil fastholde købet.
§ 27. Har levering fundet sted efter leveringstidens udløb, må køberen, når det
ved genstandens fremkomst eller underretning fra sælgeren viser sig, at
leveringen er sket for sent, i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold
meddele sælgeren, at han vil påberåbe sig forsinkelsen. Undlader han dette, kan
han ikke senere påberåbe sig forsinkelsen. Vil køberen benytte sin ret til at
hæve købet, må han under denne rets fortabelse uden ugrundet ophold meddele
sælgeren dette.
Om forsinkelse fra køberens side
§ 28. Betales købesummen ikke i rette tid, eller træffer køberen ikke i rette
tid foranstaltning, hvorpå købesummens betaling beror, har sælgeren valget
imellem at fastholde og at hæve købet. Er forsinkelsen af uvæsentlig betydning,
kan købet dog ikke hæves. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig.
Stk. 2. Er den solgte genstand allerede overgivet til køberen, kan sælgeren ikke
hæve købet, medmindre han enten må anses at have taget forbehold i så henseende,
eller genstanden afvises af køberen.
§ 29. Skal sælgeren levere efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for
hver levering, er sælgeren, når der med hensyn til betalingen for en enkelt
levering indtræder sådan forsinkelse, som efter § 28, stk. 1, anses for
væsentlig, berettiget til at hæve købet for de følgende leveringers vedkommende,
medmindre der ikke er nogen grund til at befrygte gentagelse af forsinkelsen.
Dette gælder, selv om sælgeren efter § 28, stk. 2, er afskåret fra at hæve købet
med hensyn til den levering, for hvis vedkommende købesummens betaling er blevet
forsinket.
§ 30. Hæver sælgeren i medfør af de to foregående paragraffer købet, har han
krav på skadeserstatning efter de regler, som er givne i § 24. Erstatningen
bliver i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det
beløb, hvormed købesummen overstiger prisen for genstande af samme art og godhed
som de solgte på den tid, da forsinkelsen indtrådte.
Stk. 2. Foretages salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig
tid efter ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning
af prisforskellen.
§ 31. Er købesummen ikke betalt, uagtet betalingstiden er forløbet, eller har
køberen undladt at træffe sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt, og er
salgsgenstanden ikke overgivet til køberen, har sælgeren, når han vil fastholde
købet, på forespørgsel fra køberens side uden ugrundet ophold at give meddelelse
derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at fastholde købet. Det samme
gælder, selv om han ikke har modtaget nogen forespørgsel, dersom han ikke inden
rimelig tid meddeler, at han vil fastholde købet.
§ 32. Betales købesummen for sent, eller træffer køberen for sent sådan
foranstaltning, som i § 28 er nævnt, må sælgeren, hvis han på grund af
forsinkelsen vil hæve købet, give køberen meddelelse derom, i handelskøb straks
og ellers uden ugrundet ophold. Undlader han dette, taber han sin ret til at
hæve købet.
§ 33. Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid,
eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet
overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg
for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til
at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og
kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen,
som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden
væsentlig omkostning eller ulempe.
§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at
sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter
at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for
køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give
køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt
bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke
gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det
åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af
salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort.
§ 35. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring
medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som
følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan
salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies,
skal genstanden sælges, som bedst ske kan.
§ 36. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens
bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til
sikkerhed for denne holde genstanden tilbage.
§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har
bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen,
ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande
er udskilte for ham.
§ 38. (Ophævet)
Om køberens manglende betalingsevne
§ 39. Kommer køberen efter købets afslutning under konkurs eller åbnes der
forhandling om tvangsakkord for ham, har sælgeren, skønt der er givet henstand
med betalingen, ret til at holde salgsgenstanden tilbage eller, hvis den er
forsendt fra leveringsstedet, at hindre dens overgivelse til boet, indtil
betryggende sikkerhed stilles for købesummens betaling til forfaldstid. Er tiden
for leveringen kommet, og boet ikke på sælgerens opfordring stiller sådan
sikkerhed, kan han hæve købet.
Stk. 2. Disse bestemmelser kommer også til anvendelse, hvis efter købets
afslutning køberen ved eksekution er fundet at mangle midler til at betale sin
gæld, eller han, om han er handlende, har standset sine betalinger, eller hans
formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at han må antages at ville
være ude af stand til at betale købesummen, når den forfalder.
§ 40. Er køberens bo taget under konkursbehandling, kan sælgeren, selv om tiden
for leveringen ikke er kommet, forlange, at boet uden ugrundet ophold tager
stilling til, om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke, kan sælgeren
hæve købet.
§ 41. Er salgsgenstanden efter konkursens begyndelse overgivet til konkursboet,
og er købesummen ikke betalt, kan sælgeren kræve genstanden tilbage, medmindre
boet erklærer at ville indtræde i købet og betaler købesummen eller på
opfordring stiller sikkerhed for dens betaling til forfaldstid. Har boet
afhændet genstanden eller i øvrigt for egen regning rådet således over den, at
den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand, har sælgeren ret til
at anse boet som indtrådt i købet.
Om mangler ved salgsgenstanden
§ 42. Angår købet en bestemt genstand, og lider denne af en mangel, kan køberen
hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Må manglen anses
som uvæsentlig, er køberen dog ikke berettiget til at hæve købet, medmindre
sælgeren har handlet svigagtigt.
Stk. 2. Savnede genstanden ved købets afslutning egenskaber, som må anses
tilsikrede, eller er manglen efter købets indgåelse forårsaget ved sælgerens
forsømmelse, eller har sælgeren handlet svigagtigt, kan køberen kræve
skadeserstatning.
§ 43. Ved køb af genstande, bestemte efter art, kan køberen, såfremt den
leverede genstand lider af en mangel, hæve købet eller kræve omlevering eller
fordre et forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Stk. 2. Må manglen anses som uvæsentlig, kan købet dog ikke hæves eller
omlevering fordres, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt eller har kendt
manglen på et sådant tidspunkt, at han uden urimelig opofrelse havde kunnet
skaffe mangelfri genstand.
Stk. 3. Sælgeren er, selv om han er uden skyld, pligtig at betale
skadeserstatning dog således, at bestemmelserne i § 24 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 44. Ved afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, bliver, for så
vidt manglen ikke er hidført ved sælgerens forsømmelse, det tidspunkt at tage i
betragtning, da faren gik over på køberen.
§ 45. Bestemmelserne i § 25 om skadeserstatningens beregning kommer også til
anvendelse, når købet hæves på grund af mangel ved genstanden.
§ 46. Skal sælgeren levere efterhånden, og er en enkelt levering mangelfuld, kan
køberen i medfør af §§ 42 og 43 alene hæve købet, for så vidt angår denne
levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers vedkommende,
såfremt det må ventes, at også disse vil blive mangelfulde, eller endog hæve
købet i dets helhed, såfremt dette er begrundet i sammenhængen mellem
leveringerne.
§ 47. Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden
skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge den,
eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed til at undersøge en prøve
af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig mangler, der ved sådan
undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre sælgeren har handlet
svigagtigt.
§ 48. Sker salg ved auktion, kan køberen ikke påberåbe sig, at genstanden lider
af nogen mangel, medmindre genstanden ikke svarer til den betegnelse, under
hvilken den er solgt, eller sælgeren har handlet svigagtigt. Hvad her er
foreskrevet, gælder dog ikke, når en handlende sælger sine varer ved auktion.
§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage omlevering, må
køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den tid, da han
er pligtig at afvente levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan medføre
omkostning eller ulempe for ham.
Stk. 2. Køberens ret til erstatning berøres ikke af denne bestemmelse.
§ 50. Hvad i denne lov er bestemt om mangler ved salgsgenstanden finder
tilsvarende anvendelse, hvor den leverede mængde er for ringe, såfremt køberen
må gå ud fra, at det, som er leveret, er ment at skulle tjene som fuldstændig
opfyldelse af aftalen. Køberen kan i dette tilfælde ikke i medfør af § 43 fordre
omlevering, men kan i stedet herfor kræve efterleveret, hvad der mangler, hvad
enten dette udgør en større eller mindre del af det, som skulle leveres.
§ 51. I handelskøb har køberen, når salgsgenstanden er leveret, eller en aftalt
udfaldsprøve er kommet ham i hænde, at foretage sådan undersøgelse, som
ordentlig forretningsbrug kræver. Skal genstanden forsendes fra et sted til et
andet, er køberen dog ikke pligtig at undersøge den, førend den på
bestemmelsesstedet er stillet således til hans rådighed, at han ifølge § 56
ville være pligtig at drage omsorg for den.
§ 52. Viser det sig, at den solgte genstand lider af en mangel, har køberen,
såfremt han vil påberåbe sig manglen, at give sælgeren meddelelse derom i
handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold. Afgiver han ikke sådan
meddelelse, uagtet han har opdaget eller burde have opdaget manglen, kan han
ikke senere gøre den gældende.
Stk. 2. Vil køberen hæve købet, eller vil han kræve efterlevering eller
omlevering, skal han uden ugrundet ophold give sælgeren meddelelse derom, og har
ellers tabt sin ret til at afvise genstanden eller kræve efterlevering.
§ 53. De i foregående paragraf givne bestemmelser om tab af køberens ret til at
påberåbe sig mangler kommer ikke til anvendelse, når sælgeren har handlet
svigagtigt, eller når han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og denne
medfører betydelig skade for køberen.
§ 54. Har køberen ikke inden to år efter genstandens overgivelse til ham meddelt
sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den
gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i længere
tid eller har handlet svigagtigt.
Stk. 2. Ved køb af byggematerialer er den i stk. 1 nævnte frist 5 år fra
byggeriets aflevering, dog højst 6 år fra overgivelsen af materialerne til
køberen.
Bestemmelser vedrørende afvisning af leverede genstande og ophævelse af køb
§ 55. Er køberen kommet i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den, er
han pligtig at drage omsorg for den, og kan af sælgeren fordre erstatning for de
ham derved påførte omkostninger. De i §§ 34 og 35 givne regler finder
tilsvarende anvendelse.
§ 56. Er i tilfælde af genstandens forsendelse køberen sat i stand til på
bestemmelsesstedet at komme i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den,
er han pligtig at tage den i sin besiddelse for sælgerens regning.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren selv er tilstede på
bestemmelsesstedet, eller hvis ihændehaver af konnossement eller anden person,
som på sælgerens vegne kan tage sig af genstanden, er tilstede der, eller hvis
køberen ikke kan få genstanden i sin besiddelse uden at betale købesummen eller
at pådrage sig anden væsentlig omkostning eller ulempe.
Stk. 3. Når køberen har taget genstanden i sin besiddelse, kommer reglerne i
foregående paragraf til anvendelse.
§ 57. Hæves købet, er sælgeren ikke berettiget til at få genstanden tilbage,
medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling, og køberen ikke
berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det
modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var ved leveringen.
Stk. 2. Køberen har, når han hæver købet eller kræver omlevering, ret til at
holde genstanden tilbage, indtil sælgeren svarer skyldig erstatning eller
stiller betryggende sikkerhed for denne.
§ 58. Selv om genstanden er gået til grunde eller forandret, kan køberen, uanset
bestemmelserne i foregående paragraf, hæve købet, såfremt undergangen eller
forandringen skyldes en hændelig begivenhed eller genstandens egen beskaffenhed
eller foranstaltninger, som udkrævedes til dens undersøgelse, eller som er
trufne inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, er opdaget eller burde
være opdaget.
Om vanhjemmel
§ 59. Oplyses det, at salgsgenstanden ved købets afslutning tilhørte en anden
end sælgeren, kan køberen, selv om sælgeren var i en undskyldelig vildfarelse om
sin adkomst, kræve skadeserstatning hos denne. Dette gælder dog ikke, hvis
køberen ved købets afslutning ikke var i god tro.
Om køb på prøve
§ 60. Er en genstand købt på prøve eller på besigtigelse, og er den leveret,
bliver køberen bundet ved købet, såfremt han ikke inden aftalt tid eller, om
ingen tid er aftalt, inden passende frist har meddelt sælgeren, at han ikke vil
beholde genstanden.
Stk. 2. Så længe køberen har genstanden til prøve eller besigtigelse, bærer han
faren for den.
Om meddelelser efter denne lov
§ 61. Er sådan meddelelse fra køberen, som omhandles i §§ 6, 26, 27, 52 og 54,
indleveret til befordring med telegraf eller post, eller, hvor andet forsvarligt
befordringsmiddel benyttes, afgivet til befordring dermed, medfører det ikke tab
af ret for afsenderen, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.
Stk. 2. Det samme gælder om de meddelelser fra sælgeren, som omhandles i §§ 31
og 32.
Om betydningen af visse salgsklausuler
§ 62. Er en vare solgt »frit ombord« (fob) på et angivet sted, har køberen at
befragte skib eller betinge skibsrum til varens befordring fra dette sted.
Stk. 2. Sælgeren har at besørge og bekoste varens forsendelse til
afskibningsstedet og at træffe de foranstaltninger med hensyn til dens
indladning, som ifølge der gældende lov eller sædvane påhviler en aflader.
Stk. 3. Når varen er kommet inden for skibssiden, ophører sælgeren at bære faren
for den.
Stk. 4. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på samme
tidspunkt, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til
grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller tal.
Stk. 5. Den omstændighed, at køberen har befragtet skib eller betinget skibsrum,
medfører ikke pligt for køberen til at undersøge varen før dens fremkomst til
bestemmelsesstedet og afskærer ikke heller sælgeren fra at udøve de i §§ 15, 28
og 39 omhandlede rettigheder.
Stk. 6. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at
betale mod konnossement overensstemmende med, hvad der er bestemt i § 71.
§ 63. Er en vare solgt »fragtfrit« (cost and freight, c & f, c f), har sælgeren
at besørge og bekoste dens forsendelse til bestemmelsesstedet.
Stk. 2. Faren går over på køberen, så snart varen overensstemmende med de i § 10
givne regler er overgivet til en fragtføring eller bragt inden for skibssiden.
Stk. 3. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på det
tidspunkt, da faren for den går over på køberen, ligesom også dens mængde på
dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes
efter mål, vægt eller tal.
Stk. 4. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at
betale mod konnossement eller fragtbrev, overensstemmende med, hvad der er
bestemt i § 71.
Stk. 5. Køberen har, selv om købesummen ikke er forfaldet til betaling ved
varens fremkomst, at betale den fragt, som ikke er erlagt af sælgeren, mod
fradrag i købesummen, men uden godtgørelse for rente.
§ 64. Er en vare solgt »cif« (cost, insurance freight) eller »caf« (coût,
assurance, fret), gælder, hvad der i foregående paragraf er bestemt.
Stk. 2. Sælgeren har derhos for den del af forsendelsen, under hvilken han ikke
bærer faren, for køberen at tegne sædvanemæssig forsikring. Undlader sælgeren at
tegne sådan forsikring, uden at købet af den grund hæves, kan køberen kræve
erstatning for skade, som måtte følge af undladelsen, eller selv tegne
forsikring og afdrage omkostningerne i købesummen.
§ 65. Er en vare solgt »leveret« eller »frit« (franco) på et angivet sted, anses
levering ikke for sket, førend varen er kommet frem til dette sted. Sælgeren har
således at besørge og bekoste dens forsendelse dertil og bærer under
forsendelsen faren.
Stk. 2. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand ved fremkomsten,
ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt
købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller tal.
Stk. 3. I sammensætning med »fragtfrit«, »c & f«, »c f«, »cif« eller »caf« har
benyttelsen af ordet »leveret« ingen betydning for forståelsen af de nævnte
klausuler.
§ 66. Er en vare købt med sådan angivelse af dens mængde, at der for samme er
åbnet et vist spillerum, såsom »cirka«, »fra-til« eller lignende, tilkommer det
sælgeren at træffe valget, medmindre det fremgår af omstændighederne, at
spillerummet er indrømmet i køberens interesse.
Stk. 2. Er betegnelsen »cirka« benyttet, er spillerummet 10 pct. op eller ned
for ladning og ellers 5 pct.
§ 67. Er der solgt »en ladning«, må sælgeren ikke sende andre varer med samme
skib. Sker det, og kan det for køberen medføre ulempe, kan denne hæve købet;
enten købet hæves eller ikke, har han ret til skadeserstatning.
§ 68. Er det aftalt, at varen skal leveres eller aftages »i begyndelsen«
(»primo«), »i midten« (»medio«) eller »i slutningen« (»ultimo«) af en måned,
forstås herved henholdsvis den første til tiende, den ellevte til tyvende og den
enogtyvende til sidste dag i måneden.
Stk. 2. Ved køb af værdipapirer betyder »primo« den første søgnedag i måneden,
der ikke er en lørdag, »medio« den femtende dag i måneden eller, hvis denne dag
falder på en helligdag eller en lørdag, den følgende søgnedag og »ultimo« den
sidste søgnedag i måneden, der ikke er en lørdag.
§ 69. Har sælgeren af en vare forpligtet sig til at foretage »afskibning« eller
»afladning« inden en vis frist, skal afskibningen eller afladningen anses for at
være tilendebragt i rette tid, når varen er indladet inden fristens udløb.
Stk. 2. Er konnossement udfærdiget, og fremgår det ikke af dettes udvisende, at
indladningen er sket i rette tid, kan køberen afvise varen.
§ 70. Når »kontant betaling« er aftalt, er køberen pligtig at betale samtidig
med, at salgsgenstanden stilles til hans rådighed (jf. §§ 14 og 15).
§ 71. Har køberen forpligtet sig til at betale mod konnossement (»kontant mod
konnossement« eller lignende) eller til at acceptere veksel mod konnossement,
kan han ikke nægte betaling eller accept, fordi den solgte vare ikke endnu er
kommet frem, eller han ikke har haft adgang til at undersøge den.
Stk. 2. Når betaling eller accept kræves mod konnossement, må regning på varen
være kommet køberen i hænde, hvorhos konnossementet, såfremt sælgeren har
påtaget sig varens forsikring, må være ledsaget af forsikringspolice.
Stk. 3. Hvad foran er bestemt, finder tilsvarende anvendelse, når køberen har
forpligtet sig til at betale mod sådant fragtbrev, som omhandles i § 16.
Forbrugerkøb
Købesummen
§ 72. Fremgår prisen eller dens fastsættelse ikke af aftalen eller forholdene i
øvrigt, skal køberen betale, hvad der under hensyn til salgsgenstandens art og
beskaffenhed, gængs pris ved aftalens indgåelse samt omstændighederne i øvrigt
må anses for rimeligt.
Leveringsstedet
§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering for sket, når
genstanden er kommet i køberens besiddelse.
Forsinkelse m.v.
§ 74. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, og skyldes dette ikke køberen
eller en omstændighed, som han bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.
Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen
er af væsentlig betydning for ham og sælgeren måtte forudsætte dette. Det samme
gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden inden udløbet af
en rimelig frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der ikke er fastsat en
sådan frist, inden rimelig tid.
§ 75. Har sælgeren på grundlag af et forbehold i aftalen udskudt leveringstiden,
kan køberen hæve købet, hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden
inden udløbet af en rimelig frist, som køberen har fastsat, eller, hvis der ikke
er fastsat en sådan frist, inden rimelig tid.
Salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen (mangler)
§ 75 a. Salgsgenstanden skal med hensyn til art, mængde, kvalitet og andre
egenskaber stemme overens med aftalen, og køberen skal i forbindelse med købet
have de fornødne oplysninger med henblik på montering, anvendelse, opbevaring og
vedligeholdelse af salgsgenstanden.
Stk. 2. Medmindre andet følger af parternes aftale, skal salgsgenstanden
1) have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber samt emballering, som køberen
efter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund til
at forvente,
2) være egnet til formål, som genstande af den pågældende type sædvanligvis
anvendes til,
3) være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket
køberens forventning herom, og
4) have samme egenskaber som en vareprøve eller model, som sælger har forelagt
køberen ved købets indgåelse.
§ 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis
1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller
sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende
oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for
køberens bedømmelse af genstanden,
2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr.
1 på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet
til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft
betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller
burde kende, eller
4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller
brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle
være, herunder hvis kravene i § 75 a ikke er opfyldt.
Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning,
der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen.
Stk. 3. Forhold ved materialer fremskaffet af køberen kan ikke påberåbes som en
mangel, medmindre sælgeren har tilsidesat sin vejledningspligt.
§ 77. Bestemmelser i aftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved
salgsgenstanden og andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er
solgt, som den er og forefindes, kan ikke gøres gældende over for køberen.
Stk. 2. Ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har
mulighed for selv at være til stede, kan køberen kun påberåbe sig, at der
foreligger en mangel, hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis
genstanden er i væsentlig ringere stand, end køberen under hensyn til
omstændighederne havde grund til at regne med.
§ 77 a. Afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra
dens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang. Forelå der på dette
tidspunkt en mangel, hæfter sælgeren herfor, også selv om den først viser sig
senere.
Stk. 2. Svarer salgsgenstanden ikke til, hvad der kan kræves efter §§ 75 a-77,
og skyldes dette, at sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter aftalen,
foreligger der uanset stk. 1 altid en mangel.
Stk. 3. Viser salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§ 75 a
og 76 sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende
overensstemmelse at have været til stede på det i stk. 1 nævnte tidspunkt,
medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller den
manglende overensstemmelses art.
§ 77 b. Køberen kan ikke påberåbe sig en mangel, som køberen var eller måtte
være bekendt med ved aftalens indgåelse, medmindre der er holdepunkt herfor i
aftalen eller sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.
Køberens mangelsbeføjelser
§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem
1) afhjælpning af mangelen,
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen
(omlevering),
3) et passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.
Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse
af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige
omkostninger. Der skal herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden
mangler, mangelens betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden
væsentlig ulempe for køberen.
Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke kræve
et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.
Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering
inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf.
§ 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i købesummen,
ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske uden
uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning.
§ 79. Ved afgørelsen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for
rimelig tid, jf. § 78, stk. 4, tages navnlig hensyn til genstandens art,
mangelens beskaffenhed og køberens behov for genstanden, herunder om sælgeren
for egen regning har stillet en erstatningsgenstand til køberens rådighed.
Stk. 2. Køberen kan holde købesummen tilbage, indtil krav eller tilbud om
afhjælpning eller omlevering er opfyldt. Må mangelen anses for uvæsentlig, kan
køberen dog ikke tilbageholde et beløb, som åbenbart overstiger, hvad det vil
koste at afhjælpe mangelen.
Erstatning for mangler
§ 80. Lider køberen tab som følge af en mangel, kan han kræve skadeserstatning,
hvis:
1) sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed,
2) sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke havde føje
til at anse for korrekte,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som han kendte
eller burde kende,
4) genstanden savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller
5) mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens forsømmelse.
Stk. 2. Ved køb af genstande bestemt efter art kan køberen endvidere kræve
skadeserstatning efter § 43, stk. 3.
Reklamation over mangler
§ 81. Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal køberen give sælgeren meddelelse
herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I modsat
fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet inden
to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.
§ 82. § 81 gælder ikke, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig
hæderlighed eller groft uagtsomt.
§ 83. Har køberen ikke inden to år efter salgsgenstandens overgivelse til ham
meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre
den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i
længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.
Stk. 2. § 54, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 84. Meddelelser efter §§ 81 og 83 kan også gives til en producent eller en
anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at afhjælpe
eventuelle mangler ved salgsgenstanden. I de køb, der er nævnt i § 4 a, stk. 2,
kan meddelelserne endvidere gives til den erhvervsdrivende, der har indgået
eller formidlet aftalen om købet for sælgeren.
§ 85. Vil køberen påberåbe sig en mangel over for en producent eller en anden
erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at afhjælpe
eventuelle mangler, skal køberen give sælgeren eller den anden erhvervsdrivende
meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I
modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet
inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.
§ 86. § 61, stk. 1, gælder også for de i §§ 81 og 83-85 nævnte meddelelser fra
køberen.
Visse lovvalgsaftaler
§ 87. Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan
forbrugeren tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen om
mangler i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det
uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.
Lov nr. 733 af 7. december 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4. Tidspunktet for lovens ikrafttræden
fastsættes af justitsministeren.
Lov nr. 391 af 14. juni 1995 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar
1996 og har virkning for aftaler, der indgås efter ikrafttrædelsen.
Lov nr. 213 af 22. april 2002 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for køb, der
indgås den 1. januar 2002 eller senere.
Justitsministeriet, den 28. marts 2003
Lene Espersen
/Henrik Øe
| |
|
