|
H.H. Prinsesse Elisabeth
Elisabeth Caroline-Mathilde Alexandrine Helena Olga Thyra Feodora Estrid
Margarethe Désirée, Prinsesse til Danmark, er født den 8. maj 1935 i København.
Prinsesse Elisabeth er datter af Arveprins Knud (1900 - 1976) og Arveprinsesse
Caroline-Mathilde (1912 - 1995). Prinsesse Elisabeth indgår i arvefølgen til
tronen. Prinsesse Elisabeth er døbt i juli 1935 og konfirmeret i maj 1950 i
Lyngby Kirke.
Efter endt realeksamen i 1952 tog Prinsesse Elisabeth et år på skolen
Brillantmont i Lausanne, Schweiz. Herefter var Prinsesse Elisabeth et år på den
Suhrske Husholdningsskole for derefter at gå på Margrethe Skolen fra 1954 til
1956. Inden ansættelsen i Udenrigsministeriet tog Prinsesse Elisabeth kurser på
Tempo Type Skolen i København.
Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Prinsesse Elisabeth var ansat i Udenrigsministeriet fra 1956 til 2001.
I Udenrigsministeriet blev Prinsesse Elisabeth udstationeret ved den danske
ambassade i Washington i oktober 1973 - 1976 og august 1981- 1985 samt ved den
danske FN-Mission i Genève i maj 1989 - 1993.
Prinsesse Elisabeths modersmål er dansk. Herudover taler Prinsessen fransk,
engelsk og tysk.
Protektioner
Kjæden
Dansk-Brasiliansk Selskab
Dansk-Japansk Selskab
Præmieselskabet for Plejemødre af 1861

|