|
H.K.H. Prins
Joachim
H.K.H. Prinsesse Marie
Marie Agathe Odile, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse af Danmark, grevinde af
Monpezat, er født den 6. februar i 1976 i Paris, Frankrig.
Prinsessens forældre er Alain Cavallier og Françoise Grassiot, gift den 14.
juni 1975, siden skilt. Faderen Alain Cavallier er tidligere medindehaver af et
reklamebureau og i dag pensioneret. Moderen Françoise Grassiot er indehaver af
hotellet ”Château de la Vernède”. Hun blev den 7. november 1987 gift med
Christian Grassiot, finansiel rådgiver. Prinsessen har i alt fire halvbrødre,
Benjamin og Gregory Grandet, begge født i Schweiz, og Charles og Edouard
Cavallier, begge født i Paris. Alle halvbrødre er ligesom Prinsessen opvokset i
Paris.
Prinsesse Marie var indtil brylluppet med H.K.H. Prins Joachim fransk
statsborger og tilhørte den romersk-katolske kirke. I forbindelse med ægteskabet
overgik Prinsessen til den evangelisk-lutherske kirke og blev dansk statsborger.
Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Bryllup
Den 24. maj 2008 blev Marie Cavallier gift med H.K.H. Prins Joachim til Danmark
og blev ved brylluppet H.K.H. Prinsesse Marie, grevinde af Monpezat. Vielsen
fandt sted i Møgeltønder Kirke, og bryllupsmiddagen blev holdt på Schackenborg
Slot.
Uddannelse og Erhvervsbaggrund
Prinsessen gik i grundskole i Paris i årene 1981 - 1989. I 1989 flyttede
Prinsessen til Beau-Soleil International Boarding School i Villars, Schweiz, og
gik på kostskolen frem til studentereksamen juni 1993.
Prinsessen har studeret internationale erhvervsforhold og økonomi på Babson
College, Boston, Massachusetts, USA (1995-1997) og økonomi på universitetet i
Genève (1994-1995). Prinsessen er Bachelor of Arts fra Marymount Manhattan
College, New York (1997-1999).
I studieårene arbejdede Prinsessen i sommeren 1994 ved Estee Lauder i Paris
som assistent for pressechefen og i sommeren 1997 som assistent for den
administrerende direktør i ING Numismatic Group SA i Genève, Schweiz. Prinsessen
underviste ved siden af studierne i fransk.
Efter afsluttede universitetsstudier arbejdede Prinsessen hos reklamebureauet
DoubleClick Inc. I New York som international marketing koordinator. I 2002
flyttede Prinsessen tilbage til Paris og arbejdede i presseafdelingen i det
franske reklamebureau Media Marketing. I 2004 blev Prinsessen assistent for
direktøren i Reuters finansielle nyhedsbureau Radianz i Genève. Fra januar 2005
og frem til ægteskabet med Prins Joachim var Prinsessen direktionssekretær i ING
Numismatic Group SA.
Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Sprog
Prinsessens modersmål er fransk. Prinsessen taler desuden engelsk, italiensk og
spansk. I forbindelse med brylluppet med Prins Joachim har Prinsessen påbegyndt
danskundervisning.

|