|

















| |
Dine informationer på Internettet
Spam på Internettet
Internet ordbog
Ti gode råd om sikkerhed på Internettet
- Brug altid din sunde fornuft og din naturlige skepsis, når du færdes på
Internettet og når du sender/modtager
e-mails.
- Et password er en adgangskode, som hindrer andre i at få adgang til dine
data. Det er en god idé at ændre dit password minimum hver 3. måned. Det anbefales, at du ændrer dit password en gang om måneden.
Ved at ændre password ofte forhindrer du, at uvedkommende får adgang til din
Internet-konto og dine e-mails hos Internetleverandørerne
- Benyt et password, som består af bogstaver og tal, derved mindsker du
risikoen for at andre kan bryde dit password eller din adgangskode. Jo flere
kombinationsmuligheder, desto bedre.
En adgangskode, der ikke let kan gættes eller regnes ud, skal indeholde både
store og små bogstaver samt tal og tegn. Adgangskoden må til gengæld ikke
indeholde rigtige ord. En svær adgangskode kan være f.eks. J!s8Sm#i. Koden kan
synes svært at huske, men konstruer din egen fjollesætning, der passer til
adgangskoden. I tilfældet J!s8Sm#i kan fjollesætningen lyde: JEG ! så 8
Skakspillere med tern i dag. Ordet tern er erstattet er tegnet #
- Hold dit password for dig selv. Ingen, ud over dig selv, bør i
realiteten kende dit password. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at
andre kender din kode. Men udlevér kun dit password til personer du har fuld tillid
til
- Ved at benytte et antivirus-program kan du minimere risikoen for, at din
computer bliver inficeret med en virus. Husk at opdatere dit antivirus-program
regelmæssigt. De fleste programmer kan sættes til at opdatere automatisk, når
der kommer nye opdateringer
- I vedhæftede filer kan der gemme sig ubehagelige overraskelser. Små programmer
kan rumme såkaldte "hacker"-værktøjer. Når du åbner et sådant program,
installerer du samtidig en åben "bagdør" ind i dit system. Herved kan
uvedkommende få adgang til dine data. En virus installeres typisk ved at åbne
et program. Der findes i dag ikke virus, som kan overføres ved almindelig
tekst
- Det er vigtigt, at du husker at logge af Internettet efter brug. På den
måde undgår
du, at uvedkommende får adgang. Det gælder også ved færdsel på Internettet. Ved
at logge af efter brug lukker du din forbindelse, og overførsel af skadelige
programmer kan ikke finde sted. En åben linie øger risikoen for, at "hackere"
trænger ind
- Det er vigtigt ikke at åbne programmer direkte fra Internettet. Er det et
program, du har brug for, kan du starte med at
downloade programmet til din
harddisk. Herefter kan du lade programmet tjekke af dit antivirusprogram. Hent
kun programmer fra kilder på Internettet, som du har tillid til
- Ved at returnere såkaldt spam- eller junk-mail risikerer
du, at dit
mailsystem bliver genstand for en uendelig strøm af mails, som kan blokere dit
mailsystem. Disse spam- eller junk-mails kan være designet til at virke mere
skadelige, end navnet antyder. Slet dem i stedet. De fleste mailprogrammer har mulighed for automatisk at blokere for kendt junk-mail
- Følg altid vejledningen om sikkerhed, der følger med din
browser. Du kan i de fleste
browsere indstille sikkerheden til lav, mellem eller høj. Det
anbefales at benytte sikkerhedsniveauet "mellem" eller "høj", da du her får den rette
kombination af sikkerhed og anvendelse. Høj sikkerhed kan give begrænsninger i
forhold til de sider, du kan læse på Internettet, men omvendt minimerer du
risikoen for sikkerhedsbrud.

| |
|