|
Optænding - opvarmning m.m.
Advarsel! Utæthed ved skorsten, tilslutning eller
utilstrækkelig ilttilførsel kan udvikle kulilte og være dræbende.
En grill må aldrig anvendes indendørs.
Kulilte kan ikke smages, lugtes eller ses - men kan være dræbende at indånde.
Brænde og størrelser m.m.
Beregning af brændemængder:
Rummeter = 1 * 1 * 1 meter = 1 kubikmeter = 1 m³.
Rummeter
Stablet og kløvet brænde sælges i rummeter. Er det stablet godt, og er stykkerne
ikke for lange (25-35 cm), fås ca. 70% træ og 30% luft.
Køber man på denne måde, er der bedst mulighed for at checke hvor meget brænde
der leveres.
Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Skovrummeter
Stablet brænde i meget lange stykker går af o g til under betegnelsen
skovrummeter. Træet er sjældent kløvet, og derfor er der meget mere luft i en
sådan end i en rummeter.
Er stammerne f.eks. lange og skæve, køber man mere luft, end når de er korte,
tykke og lige.
Træmængden er ca. 60-65& - men, kan svinge meget.
Kasserummeter
Her ligger brændestykkerne hulter til bulter i en stor kasse/pose og derfor er
det svært at vide nøjagtigt, hvor meget man får leveret. Brænde, der ikke er
stablet, er som regel billigere, men man får også meget luft med i købet.
Træmængden er ofte kun ca. 45%
Varme
Alle træsorter giver lige meget varme pr. kg. træ - men, de forskellige
træsorter vejer ikke lige meget. Man får mere varme ud af en rummeter
bøgebrænde, som hører til de tunge sorter, end af samme portion af det lettere
fyrretræ. Prisen følger som hovedregel brændværdien.
Der skal altså fyrres oftere med lette træsorter end med de tunge, for at opnå
samme varmeværdi.
Det vejer brænde:
| Træ i kilo pr. m³ (100% træ med et
vandindhold på 18%) |
|
Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk |
| Bøg |
710 |
| Eg |
700 |
| Ask |
700 |
| Elm |
690 |
| Ahorn |
660 |
| Birk |
620 |
| Bjergfyr |
600 |
| Pil |
560 |
| El |
540 |
| Skovfyr |
520 |
| Lærk |
520 |
| Lind |
510 |
| Gran |
450 |
| Poppel |
450 |
Såfremt man har plads, er det en god ide at have træ af forskellig art på
lager: Fyr og gran, når der skal tændes op. Bøg, eg og ask, når der skal varmes
op til en hel dag. Birketræ er perfekt til en hyggeaften.

|